Blomkålssuppe med rejer vendt i citron og basilikum

Sikke koldt det er udenfor, det er virkelig suppevejr! Projekt ‘tøm fryseren’ og kulden resulterede i blomkålssuppe. Så fik jeg både brugt frossen blomkål og rejer, win-win 😀 . Opskriften jeg brugte, kom fra Newyorkerbyheart, og kan sagtens anbefales. Jeg fulgte opskriften, men havde ingen persille, så nøjes med basilikum – stadig lækkert! Link her. Resterne af suppe blev spist med bacondrys, mindst lige så lækkert som rejer 🙂

Asiatisk kyllingesuppe

2014-09-29 19.02.30-2

Mmmmh, findes der noget bedre end suppe når det er koldt og trist udenfor? I think not! Den her suppe er efterhånden ved at blive en klassiker herhjemme, den er nem og er blevet min go-to suppe, når der skal ryddes op i grøntsagsskuffen. Jeg har skrevet opskriften med de grøntsager, jeg har brugt – men man kan sagtens bruge andre, fx ville gulerødder og rød peber være lækkert. Jeg koger mine kyllingefileter i 15min og trækker kødet fra hinanden med to gafler – lidt ligesom pulled pork. Det synes jeg er det lækreste, men stegt kylling dur også!

____________________________________________________

Asiatisk kyllingesuppe
2-3 portioner

2 kogte kyllingefileter (eller tilsvarende rest stegt kylling)

  • 200g champignons
  • 200g spidskål
  • 1 porre
  • 1 rød chili
  • 3 fed hvidløg
  • 1 tommelfinger størrelse ingefær
  • 1 bundt forårsløg
  • Saft af en lime
  • 3 spsk tamari eller soja
  • 3 terninger hønseboullion
  • 1½ liter vand
  • Olie
  • Evt. stærk chilisovs eller sambal oelek

Hak hvidløg og chili. Riv ingefær på den fine side af rivejernet.

Skær champignons, forårsløg og porre i skiver og hak spidskålen.

Sæt en stor gryde over med 2 spsk olie i. Når olien er varm tilføjes hvidløg, chili og ingefær, lad det svitse lidt.

Tilsæt så champignons, forårsløg, porre og spidskål.

Tilsæt bouillionen og kyllingen og læg låg på. Bring suppen i kog, og lad koge i et par minutter. Skru derefter ned på mediumvarme.

Tilsæt dernæst lime og tamari/ soja. Hvis man kan lige det stærkt, kan man eventuelt tilføje chilisovs/ sambal oelek

Serveres rygende varm.

2014-09-29 19.02.30-1

Jordskokkesuppe

2012-11-27 18.33.18

Ingredienser:
Jordskokker
Porre
Løg
Kartofler
Bouillion
Fløde
Bacon, chili og friske krydderurter til topping.

Fremgangsmåde:
Steg baconen sprød, fjern derefter det meste af fedtet og steg kort de hakkede grøntsager. Kom derefter bouillion i gryden og sørg for at grøntsagerne er dækket med vand. Når grøntsagerne er kogte, tilføjes madlavningsfløde og herefter blendes suppen med en stavblender. Top med bacon, chili og friske krydderurter og spis eventuelt noget lækkert flute til!

Tomatsuppe på ingen tid

INGREDIENSER:
2 stk løg
2 fed hvidløg
olie
2 dåse hakkede tomater
1 dl piskefløde
1 stk grøntsagsbouillonterning
salt og peber

FREMGANGSMÅDE:
  1. Hak løg og hvidløg.
  2. Varm olien op i en gryde og svits løg og hvidløg heri.
  3. Kom de flåede tomater, piskefløde, bouillon og rosmarin i gryden.
  4. Hæld 1 dåse vand (brug dåsen, der var tomater i) i gryden og lad suppen simre i 10 minutter.
  5. Rør rundt nogle gange undervejs. Blend suppen og smag den til med salt og peber og server med urter.

Ofte skifter jeg piskefløde ud med kokosmælk, grønssagsboullion med hønseboullion, rosmarin med basilikum og tilføjer, som på billedet kylling og grønne bønner.

Follow my blog with Bloglovin