Sprøde bacon løgringe

2015-01-18 19.15.20

Alle LCHF blogs med respekt for sig selv, har efterhånden en opskrift på bacon løgringe, så det skal jeg da også ha’ (det skal jeg da haaa’ Thorkild). Sorry, sidespor :D. Bacon løgringe er rimelig tit på menuen her i huset, opskriften har bare ikke nået bloggen før nu! Som regel har de været spist, før jeg kunne nå at tage et billede :D. Jeg har lavet dem med både tyktskåret og tyndtskåret (det almindelige) bacon, og det bliver klart bedst med tyndtskåret bacon og det er også nemmest at arbejde med.

________________________________________________

Sprøde bacon løgringe
8 styk

  • 2 store løg
  • 1 pakke bacon = 8 stykker bacon

Tænd ovnen på 200 grader

Skær løget i skiver, jeg bruger mit mandolinjern, på den bredeste indstilling. (dovenskab længe leve!)

Prik det inderste af løget ud, så du har 2-3 ringe tilbage og sno en skive bacon omkring ringen.

Læg ringene på en bageplade med bagepapir på og sæt i ovnen

Efter 30 minutter vender du løgringene og giver dem 7-8 minutter til, hold øje med dem!

Tag ud, spis dem som de er, eller dyp dem i chilimayo.

Reklamer

Sprøde chokolade cookies

2015-01-18 17.20.31

Ja, det er rigtigt, sprøde cookies! Jeg har kigget en del på opskrifter med chokolade cookies og i dag fik jeg endelig bagt nogle. Og de er gode, virkelig gode! Som i, nu ligger vi dem i en bøtte, og stiller den her op på hylden, ellers er de væk 😉 Må nok indrømme, at jeg ikke rigtig troede at man kunne lave sprøde LCHF cookies, men det kan man! De føles lidt kolde i munden (prisen for at bruge sukrin), men smagen overdøver det totalt, vil jeg mene. Umiddelbart, vil jeg tro, at man godt kan bruge lidt mindre sukrin, men det må blive et eksperiment til en anden dag. Jeg lavede en forsøgscookie, både for at teste bagetid og sprødhed, begge blev godkendt. Og nu, mindre sludder og mere opskrift!

2015-01-18 17.20.23

_______________________________________________

12 cookies

  • 100g sukrin gold
  • 45g kakaopulver (bagekakao)
  • 3 æggehvider (jeg brugte pasteuriseret)
  • ½ spsk vaniljepulver
  • 1/4 tsk salt
  • 65g hakket mørk chokolade 85%

    Tænd ovnen på 175grader og varmluft

    Bland sukrin, kakao, salt og vanilje, og pisk derefter æggehviderne i.

    (Dejen skal være en mellemting mellem tyk og tynd)

    Vend den hakkede chokolade i.

    Brug en spiseske og lav 12 klatter på en bageplade belagt med bagepapir.

    Bag i 14 minutter.

    Tag ud, og lad stå i et par minutter, eller til de er nogenlunde faste og flyt dem fra bagepapiret til en bagerist.

    Vent på at de køler af og bliver sprøde!2015-01-18 16.38.47

Chia-knækbrød ala Julie

2015-01-11 15.25.58

For et par år siden var det enormt in at bage sine egne knækbrød, og så var det lidt ligesom om at det forsvandt igen?! Sådan var det i hvert fald for mig, tror det er 2-3 år siden jeg bagte knækbrød, indtil jeg bagte chiaknækbrødene! Det er virkelig også gode, både med ost (og lidt sukkerfrit syltetøj), pikant flødeost, lækker pølse eller bare som de er. Og så kan de altså også dyppes i dip, og alle ved jo, at dip er fantastisk! Og samtidig får man den der chips-feeling! Jeg har taget udgangspunkt i Janes opskrift, men gjort det lidt anderledes 😀 I princippet kan du bruge de kerner, du har stående allerede, så længe du ender med 4,5 dl kerner, så skal det nok gå!

_______________________________________________

Chia-knækbrød ala Julie
2 bageplader

  • 1 dl chiafrø
  • 2 dl vand
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1,5 dl græskarkerner
  • 1 tsk salt
  • 0,5 dl vand
  • Eventuelt flagesalt

Bland chiafrøene med vand, lad dem stå og passe sig selv i 10-15 minutter.

Tænd ovnen på 160 grader

Bland kernerne ned til geleklumpen, og rør rundt. Tilføj eventuelt 0,5 dl vand, hvis dejen er for tør.

Find tre stykker bagepapir frem, læg et stykke på køkkenbordet og tilføj halvdelen af dejen, læg nu et bagepapir oven på igen. Find din kagerulle frem, og rul/ frem dejen tynd!

Tag bagepapiret af. Nu skal du vælge, om du vil have rustikke knækbrød(som mine) eller fine firkantede knækbrød, skal de være firkantet, tager du et pizzahjul, og skærer dem ud i firkanter.

Drys eventuelt flagesalt på dine knækbrød, så bliver de lidt mere chips-agtige!

Bær forsigtigt bagepapiret over på en bageplade, og bag i 30min.

Når de er bagt, og har kølet lidt af, er det vigtigt, at du tager dem af bagepapiret og lægger dem på en rist, ellers kan de godt blive lidt bløde :/

Gentag proceduren for sidste halvdel af dejen.

Opbevares i bøtter med tætsluttede låg!

2015-01-11 15.26.06

Pepperonichips med ost

2014-01-19 21.45.59

Jeg ved ikke med jer, men jeg elsker pizza med pepperoni på :D. MEN hvor tit er det lige at man bruger hele pakken med pepperoni, ja, jeg har i hvert fald aldrig nået det! Pepperonichips er svaret! Det er måske lidt strengt, at kalde det her en opskrift – men ikke desto mindre, så kommer den her :).

_______________________________________________

Pepperonichips med ost

  • 1 pakke pepperoni
  • 1 pose revet ost

Tænd ovnen på 200grader

Læg pepperonierne på en bagepapirbeklædt bageplade, så de ikke rører hinanden

Bag dem i 5minutter

Derefter tages de ud, og lægges på et stykke køkkenrulle

Tør bagepladen af, og læg et nyt stykke bagepapir på

Læg pepperonierne 4 og 4 stykker sammen, og tilføj masser af ost!

Tilbage i ovnen med dem i 3-4 minutter, indtil osten er smeltet.

Fatbombs med lakrids

2014-01-11 16.50.35

Så har jeg også fået afprøvet fatbombs – og det er sgu ikke dårligt! Jeg er ikke vild med kokos overhovedet, så næste gang jeg laver dem, vil jeg nok halvere kokosolien og putte tilsvarende mere smør i! Mmmmh, smør . Jeg tænker, at de også kunne være lækre med bær i – hvis man altså ikke er strikt LCHF’er! 🙂

Jeg brugte en isterningform og fik 6 styk – hvilket passer udemærket til mit ‘forbrug’, jeg kan i hvert fald ikke spise mere end een om dagen!

_______________________________________________

  • 50g smør
  • 10g kokosolie
  • 50g 80% chokolade
  • Ca 5g lakridspulver

Smør og olie smeltes, jeg smækkede det bare i microen.

Chokoladen røres i, og får også en lille tur i microen

Fyld massen i silikoneark evt. beregnet til konfekt eller til isterninger.

Kom på køl eller frys til de er størknede.

 

Er man ikke til lakrids, kan man også putte kokosmel, hakkede nødder eller andet spændende i! Brug fantasien! 😀