Wok: Chilimarineret kylling og kokos(blomkåls)ris

2014-03-14 19.56.09_edited

Der har været lidt stille på bloggen, sorry ‘bout that. Men må nok indrømme at det ikke er hver dag, jeg får mad, som er værd at skrive om. Ikke at det ikke smager dejligt – for det gør det, men der er ikke rigtig noget nyt i det :). Wok er måske ikke så fredags’hygge’agtigt, men det fandme lækkert! Helt sikkert en af mine yndlingsmåder at spise grøntsager på. Kokosrisene er fra Janes bog, og virkelig lækre! Virkelig gode til asiatiske retter – prøv dem! 😀

_______________________________________________

Chilimarineret kylling og kokos(blomkåls)ris
2 personer

Marinaden

  • 2 spsk soja sauce
  • Saften af 1 lime
  • 2 fed presset hvidløg
  • 1 finthakket frisk rød chili
  • 1 spsk peanutbutter
  • 2cm finthakket ingefær

Kokos(blomkåls)ris

  • 1 blomkål
  • 2 spsk. kokosolie
  • 1 dl kokosmel
  • 1 dl kokosmælk
  • 1 nip salt

Derudover

  • 2 kyllingefileter
  • 1/4 spidskål
  • 1 snackpeber
  • 1 lille gulerød
  • 2 forårsløg
  • 2cm ingefær
  • 1 fed hvidløg
  • ½ stængel citrongræs
  • Sukkerærter
  • Kokosolie
  • 1 håndfuld friskhakket koriander

Bland ingredienserne til marinaden. Skær kyllingen i fine strimler og smid det i en pose – luk posen og vend det godt rundt inden det stilles på køl for at trække 20 minutter.

Skær gulerødderne og snackpeberen i stave og snit spidskålen fint.

Hak forårsløgene fint, men gem det grønne til pynt. Hak også ingefæren og citrongræsset fint – pres hvidløget.

Varm kokosolie i wokken, og steg kyllingen. Gem lidt af marinaden. Når kyllingen er stegt, tages den af, mere kokosolie tilføjes og tilsæt grøntsagerne. Start med gulerødderne, derefter forårsløg og citrongræs/ hvidløg/ ingefær. Så spidskål og snackpeberen. Tilføj lidt af marinaden, det giver ekstra smag til grøntsagerne.

Imens grøntsagerne steger, skal kokosrisene laves.

Kokos(blomkåls)ris: Riv blomkålen i foodprocessoren. Opvarm kokosolien i en sauterpande, og steg hurtigt blomkålsrisene heri. Kom derefter kokosmel, kokosmælk og salt i panden, og rør godt rundt. Skru ned for temperaturen, læg låg på, og lad kokosrisene dampe i 4-5 minutter, eller til kokosmælken er kogt helt ind. Rør i dem undervejs, så de ikke brænder fast i bunden.

Drys med friskhakket koriander og det grønne fra forårsløgene.

2014-03-14 19.55.59_edited

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s