Kyllingelår og peberfrugt i fløde

2014-01-05 17.53.17

Jeg er i eksamenslæsnings-mode, eller jeg prøver i hvert fald at være det. Men må indrømme, at jeg nok laver flere overspringshandlinger end godt er.

I går opdaterede jeg ‘to try’-listen (listen med opskrifter, jeg gerne vil afprøve) og derfor stod aftensmaden i dag på kyllingelår og peberfrugt i fløde, med udgangspunkt i Sukkersentitiv’s opskrift på Kylling i fløde. Hvor hun bruger champignons, lavede jeg retten med snackpebere – for det var stort set, de eneste lækre grøntsager min Fakta havde i dag.

______________________________________

Kyllingelår og peberfrugt i fløde

2 personer til hovedret

  • 600g kyllinge lårmix
  • 1 pk bacon i skiver
  • 2 snackpebere
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 chili uden kerner
  • 3 dl fløde
  • 1 spsk creme fraiche 18% (valgfrit)
  • Smør
  • Paprika, peber og timian

Start med at tænde ovnen på 225 grader.

Steg baconen indtil den får lidt farve, imens skæres snackpeberene i skiver, og løg, hvidløg og chili skæres i tern.

Når baconen har fået farve tilføjes grøntsagerne og lidt smør, lad dem sautere et par minutter.

Derefter tilføjes 3 dl fløde, rør rundt og tilføj eventuelt creme fraiche og mere smør. Jeg lod sovsen småsimre et par minutter.

Smag sovsen til med paprika, peber og timian. Jeg undlod salt, fordi baconen jo er salt – men smag dig frem!

Læg kyllingen i et ildfast fad, hæld sovsen over kylling og bag i 35 minutter.

Louiee fra Sukkersentitiv foreslog at man spiste grønner bønner til retten, så det stod den også på her – det var virkelig lækkert og kan godt anbefales!

2014-01-05 17.53.48

Reklamer

One thought on “Kyllingelår og peberfrugt i fløde

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s